fbpx

Far + Hjertebarn

Far+Hjertebarn

Føj til kalender

DEL

Far_kvadrat

Far

FAR er harmonikasanger fra Aalborg. FAR er for de forrykte. Mennesket på bunden. Mennesket med ar på sjælen. FAR synger og spiller for deres stemmer.

Gennem sorte sømandsviser og punkede folkemusik-numre, med inspiration fra nær og fjern, spiller FAR energiske og opløftende hymner på harmonika og klaver. På trods af at det lyriske univers kan virke håbløst og febrilsk, så er det også lyden af et lys ude i fremtiden.

FAR har siden februar 2022 spillet 50 koncerter rundt i Danmark i forskellige konstellationer af sit band. Far kommer i alt fra duo til trio og kvintet. Fars backingband Saxogade hot boys er udsprunget af det festlige folkrockorkester PerleFar.

Bandet består af bassist, Hasse Thorup, skrammeltrommeslager Mads Skannerup, Søren Bøgeskov på violin, Mikkel Skotte på guitar og Far selv på harmonika, sang/skrål og klaver.

Hjertebarn

Hjertebarn_kvadrat

HJERTEBARN er det danske sprog, som blomstrer. Her perforeres hverdagen, hvor lyset er tændt, men ingen rigtigt er hjemme.

Hos HJERTEBARN får du håndholdt erkendelsespoesi, som fusionerer folkemusik med fremmede buestrøg. Som en smuk buket af tankestreger skaber de velskrevne sange en række tiltrængte pusterum, hvor publikum kan opleve, omfavne og reflektere over noget af al den resonans, som tilværelsen skaber i os.

Med tekster i særklasse forbinder HJERTEBARN punkter, som endnu ikke er gået i forbindelse med hinanden. Uanset hvilken konstellation, du vælger at præsentere dit publikum for, så vil en koncert med HJERTEBARN altid være en usædvanligt vedkommende oplevelse. Forvent at blive bevæget!

FLERE KONCERTER