fbpx

LineMarianne + Trine Lyngvig

LM+TL

Føj til kalender

DEL

LineMarianne_kvadrat

LineMarianne

LineMarianne udgav sit anmelderroste solodebutalbum Traveller i februar 2022, hvor hendes karakteristiske vokal særligt er i fokus.

Live har hun siden 2021 turneret hvor hun blandt andet har stået på plakaten til Nashville Nights International Songwriters Festival og til UHØRT festival. Desuden har hun fra 2020 turneret med Tue West, både som support og som pianist og på vokal i hans band.

LineMarianne bevæger sig i en stemningsmættet lyd, hvor kærligheden til organisk retro-sound og store stemmer fra mørket som Nick Cave og Lana Del Rey blander sig med en stemning inspireret af store filmkunstnere som Godard og Lynch.

LineMarianne lægger ikke skjul på, at en stor del af hendes inspiration også er hentet i 70’erne og 80’erne. Med sommersinglen To The Beach blev der sendt en hilsen til Jim Morrison og i Rain Hammers On, som udkom 7. januar, gemmer sig en hyldest til Beach Boys’ Good Vibrations. Men sangene er født af samtiden som et øjebliksbillede i Lines liv.

Trine Lyngvig

TrineLyngvig_kvadrat

Trine Lyngvig slog sit navn fast som soloartist med EP’en White Bird fra 2021, der igennem pladens 6 skæringer tager lytteren med igennem faserne af sorgen efter en skilsmisse.

EP’en, der er skabt i samarbejde med musiker/producer, Christian Ki, tager lytteren med ind i et langsomt mediterende musikalsk rum bygget op af organiske beats, støvet synthesizersound og muted klaverfundament, som i fællesskab med Trine Lyngvigs varme, mørke vokal giver pladen et dybt, autentisk udtryk, der klinger af efterårsstemning og eftertænksom melankoli.

Album toeren, der bærer titlen How do you heal a heart (10 songs of love and hope), udkommer 12. april 2024 og er en plade, som både i skabelsesproces og i sit færdige udtryk bærer et budskab om at række ud og connecte i de fællesskaber, vi har i vores liv.

FLERE KONCERTER