fbpx

FATTER ESKIL 50 ÅR: PETER & DE ANDRE KOPIER

Rasmus S

Peter og de andre kopier

I år fylder Fatter Eskil 50 år! Det fejres selvfølgelig som vi gør det bedst; med masser af fantastisk livemusik!

Peter & De Andre Kopier

Peter & De Andre Kopier har taget sig kærligt af Larsens og Gasolin’s musik siden 1993 og kopimaskinen kan i år fejre deres 30 års jubilæum.

PETER & DE ANDRE KOPIER dækker hele paletten, når Larsens livslange perlerække og karriere formidles. Hvad enten det er Gasolin’, Bellami, Bell Star eller Kjukken, er Kopierne bandet der sætter prikken over I’et i nostalgien-fra de klassiske arrangementer til charmetroldens flabede retorik. Danmarks ældste kopiband spiller med indlevelse, man ellers må lede længe – eller forgæves – efter. Frontmanden Peter lyder som Kim på knæ, og ligner ham med det kække smil og ræven bag øret.

Orkestret formår som få at aflevere den særlige nerve, Larsen repræsenterede. Med fokus på detaljen, gives et show med Danmarks ypperste musikanter. Intet er overladt til tilfældigheden. Med unik tilgang til indersiden af den musikalske struktur, rammer Kopierne lige i hjertet af dén rock, pop og poesi, Larsen stod for. Kombineret med et sprudlende sceneshow, kommer Kopierne langt ud over stepperne, og inviterer publikum med til festen – hver gang!

En aften med Danmarks ældste kopiers bud på ”Larsens Bedste” giver både plads til de stille melodier, til at synge med på de største klassikere, og danse og feste i Rabalderstræde. Alle de bedste helt tilbage fra der hvor det hele startede med Gasolin’, over Larsens første soloudspil Værsgo ́, via Midt om natten og ud forbi Bellami og Kjukken. Hele karrieren kørt i gennem med et mesterligt overskud.

Føj til kalender

DEL

Rasmus S

Sprøde hits og dans til den lyse morgen

FLERE koncerter